Du tester dine iværksætter ideer ved at vælge én af dem, formulere ét spørgsmål, som en virkelig person kan svare ja eller nej til, og prøve det af med den mindst mulige version af idéen: en samtale, en skitse eller et tilbud, du kan vise frem. Du behøver hverken at stifte virksomhed, bestille lager eller bygge hjemmeside for at finde ud af, om nogen har problemet, og om nogen vil give noget for en løsning.
Fra mange iværksætter ideer til én, du tester
Har du flere idéer, så test dem ikke samtidig. Vælg den, hvor du bedst kan beskrive, hvem problemet rammer. Gå derefter igennem de her trin i rækkefølge.
- Skriv problemet ned i en enkelt sætning. Ikke løsningen, men det, der irriterer, koster tid eller mangler. Start Aarhus beskriver, at man først skal blive klogere på, hvilket problem idéen løser, og hvem de vigtigste kunder er, og at løsningen derefter kan begynde at blive testet i virkeligheden.
- Peg på en konkret målgruppe. “Alle” kan ikke ringes op. “Små kontorer i mit område” eller “forældre i min egen børnehave” kan.
- Find ud af, hvad de gør i dag. Hvilken løsning bruger de, hvad koster den dem i tid eller penge, og hvad er de utilfredse med? Hvis ingen gør noget ved problemet i dag, er det i sig selv en oplysning.
- Formulér ét testspørgsmål. For eksempel: “Vil mindst nogle af de ti, jeg spørger, forudbestille, når de ser tilbuddet?” Spørgsmålet skal kunne besvares med noget, du kan tælle.
- Bestem på forhånd, hvad der tæller som et ja. Skriv grænsen ned, før du taler med nogen. Ellers fortolker du bagefter svarene, så de passer til det, du håbede på.
- Vælg den simpleste prøve (se tabellen nedenfor) og gennemfør den.
- Noter, hvad folk gjorde, ikke kun hvad de sagde. Høflig interesse er ikke det samme som en forudbestilling.
Vælg en prøve, der passer til idéen
Den rigtige prøve afhænger af, hvad du vil have svar på. Tabellen sammenligner de mest almindelige.
| Prøve | Viser dig | Kræver |
|---|---|---|
| Samtaler med målgruppen | Om problemet er reelt, og hvad de bruger i dag | Tid og gode, åbne spørgsmål |
| Skitse eller simpel model | Om løsningen er forståelig og relevant | Papir eller et enkelt værktøj |
| Tilbud med forudbestilling | Om nogen vil betale, før noget er bygget | Et klart tilbud og en ærlig fremgangsmåde |
| Crowdfunding | Om der er efterspørgsel i en bredere kreds | Forberedelse og kendskab til platformens vilkår |
| Testfacilitet til fysiske idéer | Om en teknisk løsning virker | En idé, der er kommet videre end skitsen |
Digitaliseringsstyrelsen beskriver, at en idé kan gives form som en skitse på papir, et fysisk artefakt eller en klikbar prototype, som man viser til målgruppen for at få feedback i stedet for først at bygge den færdige løsning. Dansk Industri peger på, at crowdfunding kan bruges til at teste efterspørgslen og ikke kun til at skaffe penge. Har du en fysisk eller teknisk idé, omtaler DI også en oversigt over test- og demonstrationsfaciliteter på virksomhedsguiden.dk, hos både offentlige og private udbydere, med eller uden brugerbetaling.
Et tænkt eksempel: frugt til små kontorer
Eksemplet er vores eget og illustrerer kun fremgangsmåden. Personen og tallene er opdigtede.
Mette overvejer at levere ugentlig frugt til små kontorer. Hendes problemsætning er: “Små kontorer har ingen nem måde at få frisk frugt på uden at bruge en medarbejders tid på indkøb.” Hendes testspørgsmål lyder: “Vil kontorer forudbestille en prøveperiode, når de får tilbuddet på skrift?” Hun sætter grænsen, før hun går i gang: Hvis tre ud af ti kontorer, hun taler med, siger ja til en forudbestilling, går hun videre. Ellers justerer hun tilbuddet eller dropper idéen.
I løbet af en uge taler hun med ti kontorer og viser et enkelt tilbud på et ark. To siger “det lyder rart”, men ingen vil forudbestille. Flere nævner, at de allerede får frugt gennem en kollega, der tager det med. Resultatet er ikke et nederlag. Hun har brugt en uge og ingen penge på at lære, at hendes målgruppe løser problemet gratis i dag. Nu kan hun enten finde en anden målgruppe eller ændre tilbuddet, og så teste igen.
Vent med at stifte noget, til testen har svaret
En test kræver sjældent en juridisk ramme, men der er én ting, du skal være opmærksom på: Når du begynder at tage imod betaling, kan spørgsmål om registrering og regnskab pludselig blive relevante. Hvad der udløser registrering, forklarer guiden Kan man drive virksomhed uden cvr-nummer?. Og når du får bilag og indtægter, hjælper guiden om virksomhedens regnskab dig med at holde privat og erhverv adskilt fra start.
Når testen peger på, at idéen har noget at byggde på, kan du bruge værktøjet Hvilken virksomhedsform passer til din start? som næste skridt. Hvis du vil se, hvordan du måler interesse via sociale medier, står det i guiden om at måle det, der betyder noget.
Hvad en test ikke kan love, og hvornår du skal have hjælp
En lille afprøvning viser, om der er grund til at gå videre. Den garanterer ikke indtjening, og den erstatter hverken forretningsplan eller finansieringsplan. Guiden giver ingen individuel rådgivning om skat, jura eller investering.
- Det afhænger af din idé: En tjeneste kan testes med samtaler og et tilbud på papir. En fysisk vare eller teknisk løsning kan kræve en prototype eller en testfacilitet, og det kan koste mere, end du forventer.
- Tag imod penge med omtanke: Før du modtager betaling eller forudbestillinger, så tjek reglerne hos Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen, eller spørg en revisor.
- Har du personoplysninger eller aftaler med andre: Spørg en jurist, før du indgår aftaler, eller samler flere oplysninger end nødvendigt.
- Er du i tvivl om dit testresultat: Tal med en iværksætterrådgiver i din kommune eller et lokalt iværksættermiljø. Start Aarhus er et eksempel på et sådant tilbud.
Flere guider og emner om opstart finder du under Egen virksomhed.
Spørgsmål om at teste iværksætter ideer
Kan jeg teste en idé uden at have et produkt?
Ja. Du kan vise en skitse, beskrive tilbuddet på et ark eller tale med de mennesker, der har problemet. Digitaliseringsstyrelsen nævner skitser, fysiske genstande og klikbare modeller som former, en idé kan få, før løsningen er færdig. Pointen er at få målgruppens reaktion, mens det stadig er billigt at ændre kurs.
Hvor mange skal jeg spørge, før jeg kan stole på svaret?
Der er ikke et tal, der gælder for alle idéer, og vi vil ikke opfinde et. Sæt selv en grænse, før du begynder, og vurder bagefter, om svarene er ensartede nok til at pege i én retning. Hvis svarene spreder sig, er målgruppen måske for bred, eller spørgsmålet for uklart.
Skal jeg have et cvr-nummer for at afprøve en idé?
Det afhænger af, hvad du gør i testen, og om du tager imod betaling. Spørgsmålet er forklaret i guiden om cvr-nummer, og i tvivlstilfælde kan du spørge Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen.
Hvad gør jeg, hvis testen siger nej?
Se først på, hvad der var galt: problemet, målgruppen eller tilbuddet. Ret ét af dem, og kør en ny lille prøve. Hvis flere forsøg peger i samme retning, er det også et brugbart svar, og du har ikke brugt penge på at få det.