Virksomhedspraktik: hvordan fungerer det for dig og for virksomheden?

Virksomhedspraktik er et tilbud til ledige, hvor du er tilknyttet en virksomhed for at prøve arbejdsopgaver af, uden at du er ansat. Hvis du spørger, hvordan virksomhedspraktik fungerer, er det korte svar: Du får ikke løn fra virksomheden, men fortsætter på din ydelse, for eksempel dagpenge eller kontanthjælp. Virksomheden stiller en arbejdsplads og opgaver til rådighed og opretter praktikken i et offentligt system. Alt det praktiske aftales, før du møder ind. Resten af guiden gennemgår forløbet og de spørgsmål, du bør stille.

Hvad virksomhedspraktik er, og hvad den ikke er

Ifølge borger.dk er virksomhedspraktik et tilbud til ledige, der har svært ved at få et job på normale vilkår. Det er ikke en ansættelse med løn. Det er afgørende for begge parter:

• Du som ledig er ikke medarbejder i virksomheden, og virksomheden er ikke din arbejdsgiver.
• Praktikken er ikke en gratis prøveperiode, hvor virksomheden kan få dækket et driftsbehov.
• Praktikken er ikke et løfte om job bagefter. Det kan hverken virksomheden, jobcentret eller denne guide love.

Som ledig fortsætter du på din ydelse. Det er jobcentret, ikke virksomheden, der er din faste kontakt om ydelsen.

Virksomhedspraktik: hvordan forløber den fra start til slut?

Forløbet ser nogenlunde sådan ud, men de konkrete vilkår afhænger af din sag og dit jobcenter:

1. Idéen opstår. Enten foreslår du eller din sagsbehandler en praktik, eller en virksomhed henvender sig til jobcentret. Som ledig starter du med at tale med dit jobcenter.
2. Parterne afklarer formål og opgaver. Hvad skal du lære eller afprøve, og hvilke opgaver giver mening?
3. Virksomheden opretter praktikken. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sker det i VITAS, som samler dokumenterne om oprettelse, bevilling, forlængelse og ophør.
4. Praktikken kører. Du møder ind efter den aftalte ramme og løser de aftalte opgaver.
5. Opfølgning og afslutning. Aftalen kan forlænges eller ophøre. Begge dele håndteres via de samme dokumenter.

Rollerne i praktikken

Spørgsmål at få afklaret, før I aftaler noget

Hvis du er den ledige

• Hvad er formålet med praktikken, og hvordan hænger den sammen med din plan for at komme i job?
• Hvilke opgaver skal du have, og hvilke er ikke en del af aftalen?
• Hvem i virksomheden er din daglige kontakt, og hvem tager du fat i, hvis noget går skævt?
• Hvordan påvirker praktikken din ydelse? Spørg jobcentret og få svaret tydeligt.
• Hvad gælder ved sygdom eller fravær, og hvem skal du give besked til?
• Hvordan er du dækket, hvis du kommer til skade? Spørg jobcentret.

Hvis du er virksomheden

• Hvilke opgaver kan en praktikant få, uden at praktikken i praksis bliver en ulønnet stilling?
• Hvem har tid til at introducere og følge op? Praktikken kræver, at nogen sætter tid af.
• Hvem opretter og vedligeholder aftalen i VITAS, og hvem holder øje med forlængelse eller ophør?
• Hvordan taler I med praktikanten om, hvad forløbet kan og ikke kan føre til?

Er du en lille virksomhed med få medarbejdere, kan det hjælpe at se på, hvordan du i forvejen introducerer nye og følger op. Det beskriver guiden om ledelse af medarbejdere i små teams.

Et tænkt eksempel på en aftale, der er klar til at blive oprettet

Eksemplet er sitets eget og fiktivt, og tallene er opfundet til formålet. En lille webshop, vi kalder den Nordlys Papir, overvejer at tage imod Jonas, som er ledig og vil prøve kundeservice og pakkeri af. Før noget oprettes, skriver ejeren og Jonas aftalen ned i grove træk:

• Formål: Jonas vil afprøve, om kundeservice passer til ham.
• Opgaver: besvare enkle kundemails og hjælpe med at pakke ordrer. Bogføring og betalinger hører ikke med.
• Tid: tre formiddage om ugen i begyndelsen, så Jonas stadig kan søge job og passe aftaler med jobcentret.
• Kontaktperson: ejeren, som sætter tid af til en kort snak hver gang.
• Midtvejssamtale: aftalt på forhånd, så begge parter kan sige til og fra.

Herefter tager ejeren og Jonas fat i jobcentret, og virksomheden opretter praktikken i systemet. Det vigtige er, at alle fem punkter kan skrives ned, før første mødedag.

Det afhænger af din sag, og her stopper guiden

Guiden forklarer principperne, men kan ikke afgøre, hvad der gælder for netop din aftale. Reglerne og de konkrete vilkår kan ændre sig, og de afhænger af din ydelse og dit jobcenter. Derfor:

• Spørg jobcentret om din ydelse, dine pligter, dækning ved skade og praktikkens varighed. Guiden nævner ingen frister eller satser, for dem har vi ikke kilder til her.
• Som virksomhed kan du få hjælp til oprettelsen via VITAS og dit jobcenter. Er du i tvivl om, hvor grænsen mellem praktik og ansættelse går, skal du spørge jobcentret, før praktikken starter.
• Konkret juridisk rådgivning, for eksempel i en konflikt om opgaver eller vilkår, hører ikke hjemme her. Kontakt jobcentret, din a-kasse eller fagforening, eller en advokat.
• Guiden dækker hverken løntilskudsjob eller nytteindsats.

Overvejer du, om en virksomhed er et godt sted at være i praktik, kan guiden om at vurdere en arbejdsplads selv give dig spørgsmål at tage med.

Spørgsmål om virksomhedspraktik

Får jeg løn i virksomhedspraktik?

Nej. Du får ikke løn fra virksomheden, men fortsætter på din ydelse, for eksempel dagpenge eller kontanthjælp. Spørg jobcentret, hvad det betyder for din konkrete ydelse.

Er virksomhedspraktik det samme som en ansættelse?

Nej. Praktik er et tilbud til ledige og ikke en ansættelse med løn. Du er ikke ansat i virksomheden, og aftalen skal ikke behandles som en arbejdskontrakt.

Hvem opretter praktikken?

Det gør virksomheden. Den opretter og administrerer praktikken i VITAS, hvor dokumenter om oprettelse, bevilling, forlængelse og ophør samles. Som ledig skal du tale med dit jobcenter om, hvordan det foregår i din sag.

Kan en praktik føre til et job?

Det kan ingen love. Praktikken giver dig mulighed for at vise, hvad du kan, og for virksomheden at lære dig at kende. Men den er ikke en garanti. Sæt derfor ikke ansættelse ind i aftalen som et mål, medmindre begge parter har afklaret, hvad der konkret menes.