Skærmbriller: Virker de, eller er det spild af penge?

Skærmbriller er blevet et af de mest solgte produkter til mennesker, der sidder foran en computer eller mobiltelefon hele dagen, men spørgsmålet er, om de rent faktisk virker, eller om det bare er endnu et produkt, der lover mere, end det kan holde. I denne artikel ser vi grundigt på forskningen bag skærmbriller, hvad der egentlig sker med øjnene, når vi stirrer på skærme i timevis, og hvilke løsninger der faktisk har dokumenteret effekt, så du kan træffe et oplyst valg, før du bruger penge på endnu et par briller.

Skærmbriller: virker de egentlig?

Skærmbriller markedsføres som en løsning mod trætte, røde og tørre øjne, der opstår efter mange timer foran en skærm. Princippet bag dem er, at linserne har et gult eller let tonet filter, som skal blokere eller reducere mængden af blåt lys, der når øjet. Tanken er, at det blå lys fra skærme belaster nethinden og forstyrrer evnen til at fokusere, hvilket på sigt giver hovedpine, sløret syn og generel træthed i øjnene.

Problemet er, at mængden af blåt lys, en almindelig computer- eller telefonskærm udsender, er betydeligt mindre end den mængde, vi naturligt udsættes for fra dagslys. Solen afgiver langt mere blåt lys end nogen skærm nogensinde vil gøre, og alligevel går de fleste af os udenfor uden at opleve de samme symptomer som efter en lang arbejdsdag ved computeren. Det er en af grundene til, at mange forskere og optikere er skeptiske over for, om skærmbriller reelt løser det problem, de siges at løse.

Det betyder dog ikke, at skærmbriller er fuldstændig virkningsløse for alle. Nogle brugere rapporterer, at de oplever mindre blænding og en mere behagelig oplevelse ved skærmarbejde, især om aftenen, hvor øjnene allerede er trætte efter en lang dag. Men den oplevede lindring kan lige så godt skyldes en placebo-effekt eller det faktum, at man generelt bliver mere opmærksom på sin skærmvane, når man har investeret i et produkt, der skal hjælpe.

Hvad siger forskningen om blåt lys og trætte øjne

Flere videnskabelige undersøgelser har forsøgt at afklare, om filtrering af blåt lys faktisk reducerer symptomer på det, der i fagsprog kaldes computer vision syndrome, altså den samlede betegnelse for øjenbesvær relateret til skærmbrug. Flere af disse studier har sammenlignet briller med og uden blåtlysfilter og fundet, at der ikke er nogen signifikant forskel i, hvor trætte brugernes øjne blev, eller hvor godt de sov bagefter.

Det, der til gengæld er bredt dokumenteret, er, at symptomerne i høj grad hænger sammen med, hvor ofte vi blinker, mens vi kigger på en skærm. Normalt blinker vi omkring 15 til 20 gange i minuttet, men når vi er koncentrerede om en skærm, falder blinkfrekvensen markant, nogle gange helt ned til det halve. Færre blink betyder mindre fugt på øjets overflade, hvilket giver den karakteristiske følelse af tørre, sandede øjne.

Derudover spiller afstanden til skærmen, skærmens lysstyrke, kontrasten mellem skærm og baggrund samt den generelle belysning i rummet en langt større rolle end farven på det lys, skærmen udsender. Sundhedsstyrelsen og andre sundhedsfaglige instanser peger generelt på arbejdsmiljø og pauser som de vigtigste faktorer, når det handler om at forebygge skærmrelateret træthed, fremfor specifikke brilleløsninger.

Det er også værd at nævne, at blåt lys om aftenen kan påvirke vores døgnrytme, fordi det hæmmer kroppens produktion af søvnhormonet melatonin. Her kan en blåtlysfilter faktisk give mening, især hvis man bruger skærm sent om aftenen, men effekten handler mere om søvnkvalitet end om selve øjentrætheden i løbet af dagen. Mange telefoner og computere har i dag indbyggede nattilstande, der justerer skærmens farvetemperatur automatisk, hvilket for mange kan være lige så effektivt som en fysisk brille, og det er gratis.

Hvad betyder det for dig i praksis

Kort fortalt er der ikke stærk videnskabelig evidens for, at skærmbriller alene løser problemet med trætte øjne i løbet af arbejdsdagen. Til gengæld er der solid dokumentation for, at ændringer i arbejdsvaner, skærmopsætning og pauser gør en reel forskel. Det betyder ikke, at skærmbriller er spild af penge for alle, men det betyder, at de sandsynligvis ikke er den vigtigste brik, hvis du oplever gener.

Tegn på at du har brug for pauser frem for briller

Inden du investerer i et par skærmbriller, kan det være en god idé at kigge nærmere på, hvilke symptomer du faktisk oplever, og hvornår de opstår. Nogle af de mest almindelige tegn på, at problemet handler mere om vaner end om lysfiltrering, er:

• Øjnene føles tørre eller sandede efter lange perioder uden pauser, men bliver bedre, når du går udenfor eller lukker øjnene et stykke tid.
• Hovedpine opstår sidst på dagen, især efter mange timer uden at skifte fokus væk fra skærmen.
• Nakke- og skulderspændinger følger med øjentrætheden, hvilket ofte peger mere på en dårlig arbejdsstilling end på selve lyset.
• Symptomerne forsvinder i weekender eller ferier, hvilket indikerer, at det er mængden af skærmtid og mangel på pauser, der er den udløsende faktor.
• Du glemmer at blinke og fokusere på andet end skærmen i lange perioder ad gangen.

Hvis dette lyder bekendt, er der stor sandsynlighed for, at den mest effektive løsning ikke er et par filterbriller, men derimod struktur i arbejdsdagen. Den mest kendte anbefaling kaldes 20-20-20 reglen: for hver 20 minutter foran skærmen, kig på noget, der er mindst 20 fod væk (cirka 6 meter), i mindst 20 sekunder. Det hjælper øjets fokusmuskler med at slappe af og giver naturlig anledning til at blinke flere gange.

Hvis symptomerne derimod er vedvarende, bliver værre over tid, eller hvis du oplever sløret syn, dobbeltsyn eller egentlige smerter i øjnene, er det vigtigt at kontakte en optiker eller øjenlæge for en nærmere undersøgelse. Vedvarende gener kan i nogle tilfælde skyldes synsfejl, der slet ikke er relateret til skærmbrug, og som kræver korrektion med almindelige briller eller kontaktlinser.

Sådan vælger du briller hvis du vil prøve dem alligevel

Hvis du efter at have læst ovenstående stadig gerne vil give skærmbriller en chance, enten fordi du finder dem behagelige, eller fordi du bruger skærm sent om aftenen, er der nogle ting, du bør være opmærksom på, før du køber.

Vælg efter formål, ikke efter marketing

Mange skærmbriller sælges med store løfter om at “reducere digital øjentræthed med op til X procent”, men sådanne tal er sjældent baseret på uafhængig forskning. Vælg i stedet briller ud fra, hvad du reelt har brug for: Er det et filter til aftenbrug, der skal hjælpe med søvn, eller handler det om komfort i løbet af en lang arbejdsdag?

Få styrken tilpasset, hvis du i forvejen bruger briller

Hvis du allerede har en synsfejl, er det vigtigt, at eventuelle skærmbriller tilpasses din styrke af en optiker, så du ikke ender med briller, der hverken filtrerer lys ordentligt eller korrigerer dit syn korrekt. En optiker kan også vurdere, om dine symptomer faktisk skyldes en uopdaget synsfejl snarere end skærmtid i sig selv.

Tjek kvaliteten af linserne

Billige skærmbriller uden styrke kan have ujævne eller forvrængende linser, hvilket faktisk kan forværre øjenbelastningen i stedet for at mindske den. Hvis du vælger at investere i et par, bør du prioritere kvalitet fremfor pris, og gerne købe dem hos en etableret optiker frem for et tilfældigt onlinemarked.

Overvej, om pengene er bedre brugt andre steder

Mange glemmer, at et godt arbejdsmiljø ofte giver mere værdi for pengene end en brille. Hvis du sidder dårligt, kan det forstærke oplevelsen af træthed i både øjne, nakke og ryg. Det kan derfor give mere mening at kigge på din samlede arbejdsplads, for eksempel ved at læse vores guide til Sådan vælger du den rigtige ergonomisk kontorstol uden at ødelægge ryggen eller budgettet, før du bruger penge på et par briller, der måske ikke løser det reelle problem. Hvis budgettet er stramt, kan du også hente inspiration fra vores artikel om 5 smarte måder at spare penge på tøj og stadig se godt ud og bruge de sparede penge på en ordentlig synsundersøgelse i stedet.

Alternativer der virker bedre end skærmbriller

Hvis målet er at reducere trætte øjne og ubehag ved skærmarbejde, er der flere tiltag, der har langt bedre dokumentation end skærmbriller alene. Her er de mest effektive og letteste at implementere i hverdagen.

• Følg 20-20-20 reglen konsekvent gennem dagen for at give øjnene naturlige mikropauser.
• Juster skærmens lysstyrke og kontrast, så den matcher belysningen i rummet, i stedet for at skærmen lyser markant mere eller mindre end omgivelserne.
• Placer skærmen korrekt, ideelt i øjenhøjde eller en smule under, og i en afstand på 50 til 70 centimeter fra ansigtet.
• Brug kunstig tåreerstatning ved behov, men kun efter rådgivning fra optiker eller apotek, hvis tørhed er et tilbagevendende problem.
• Print vigtige dokumenter ud i stedet for at læse dem på skærm, når det er muligt. Mange glemmer, at papir stadig er lettere for øjnene at læse i lange perioder end en lysende skærm. Her kan det være praktisk at have styr på forsyningerne derhjemme, og vores guide til Sådan finder du den rigtige HP blækpatron til din printer kan hjælpe dig med at undgå fejlkøb, når du alligevel skal printe.
• Sørg for god generel belysning i rummet, så du undgår for stor kontrast mellem skærm og omgivelser, hvilket belaster øjnene unødigt.
• Få taget en synsundersøgelse regelmæssigt, da ukorrigerede synsfejl ofte er den egentlige årsag til vedvarende øjentræthed.

Disse tiltag koster typisk ingenting eller meget lidt sammenlignet med et par skærmbriller, og de adresserer de faktorer, som forskningen faktisk peger på som de primære årsager til digital øjentræthed. Det betyder ikke, at skærmbriller aldrig har en plads, men de bør ses som et supplement, ikke en erstatning for gode vaner.

Ofte stillede spørgsmål

Kan skærmbriller skade øjnene?

Almindelige skærmbriller uden styrke skader normalt ikke øjnene, men billige eller dårligt fremstillede linser kan forårsage forvrængninger, der giver ubehag over tid. Hvis du bruger briller med forkert styrke, kan det derimod belaste synet unødigt. Ved vedvarende ubehag bør du altid kontakte en optiker for en vurdering af dit syn.

Hjælper skærmbriller på søvnproblemer?

Der er nogen evidens for, at reduktion af blåt lys om aftenen kan støtte en mere naturlig produktion af melatonin og dermed gøre det lettere at falde i søvn. Effekten varierer dog fra person til person, og det anbefales generelt også at begrænse skærmtid tæt på sengetid som supplement, ikke kun at stole på brillerne alene.

Er dyre skærmbriller bedre end billige?

Prisen i sig selv er ikke en garanti for effekt, men dyrere briller fra etablerede optikere har ofte bedre linsekvalitet og mere præcis tilpasning, hvis de kombineres med en synskorrektion. Hvis du vælger billige modeller uden styrke, bør du først og fremmest sikre, at linserne er optisk klare og ikke forvrænger synet.

Hvornår bør jeg søge læge eller optiker i stedet for selv at løse problemet?

Hvis du oplever vedvarende smerter, sløret syn, dobbeltsyn eller symptomer, der ikke bedres af pauser og justeringer, bør du kontakte en optiker eller øjenlæge. Dette gælder især, hvis generne påvirker din hverdag markant, da det kan skyldes underliggende synsfejl eller andre tilstande, der kræver faglig vurdering og behandling.